Amalie Laulund Trudsø: Koordinater. Københavnertekster

Koordinater

Kortprosa

92 sider

Rosinante

2013

Koordinater handler om en ung kvinne som flytter hjemmefra for å studere i København. Litt etter litt blir byens ulike områder og gater en del av hennes liv, og mens hun blir kjent med byen, blir vi kjent med henne.

Stedets poesi Korte episoder og opplevelser, stemninger og følelser blir skildret, og alt er på en eller annen måte knyttet til bestemte steder. Noen ganger er stedet bare en bakgrunn, andre ganger har det en mer fremtredende rolle i fortellingen, som et tydelig bilde på en sinnsstemning: «Når jeg længes så mindeligt, så smerteligt, så frydefuldt mod forår, glædes eller græder over orange efterår, sejler i sjaskvåd sommer, vader i vinter til knæene, whatever. Så ligger Søerne der: fire pøle af tabt lykke» (Sortedam Dossering).

Hjem Følelsene og stemningene som formidles veksler, og det samme gjør stilen som preger tekstene. Forfatteren hopper fra letthet og humor til ettertenksomhet og alvor. Når hun skriver om studentlivets festing og flørting, er tonen overflatisk og direkte. Da er det rødvin, drinker og champagne, og mens én kjæreste har en hamster som «bor på køkkenbordet og netop nu kan se dig skære kylling i strimler. Det nærmer sig parteringen af en artsfælle, det er forholdsvis morbidt» (Mågevej), har en annen vært innlagt på lukket avdeling og glemmer å ta sine piller; «han er syg, depressiv som ind i helvede»(Vester Søgade). De mer reflekterende partiene kretser rundt temaer som barndom og hjemlengsel: «Frederiksbergske villaveje sender elektriske impulser af fortid gennem cellerne. Jeg længes efter min hjemstavn, mærker i stød, at der findes steder, hvor man kender husene. Havelågerne forbliver lukkede og hækkene uudsprungne, men man kender synet, og en følelse lever et sted derinde» (Mathilde Fibigers vej).

På sitt beste, i noen av tekstene (alle på en halv til halvannen side) som preges av en poetisk stil, kan Laulund Trudsø minne om Nordisk Råds-nominerte Josefine Klougart. Det er imidlertid ikke bare det lyriske og billedrike spåket de to unge forfatterne har til felles. Begge skriver om stemninger knyttet til steder, om det å søke tilhørighet og om å finne de stedene og menneskene som skal erstatte barndomshjemmet og familien man er vokst opp med. Det dreier seg om å flytte hjemmefra og stå på egne ben, og som i Klougarts roman Én af os sover handler det om å finne det som kan gi en ny og egen følelse av «hjem».

Rastløshet Det handler mye om kjæresteforhold i Koordinater. Forhold innledes, forelskelser blomstrer, den unge kvinnen forlater eller blir forlatt, og snart er det et nytt «du» hun henvender seg til: «Nogen falder på sin cykel nær os, men vi gør ikke noget, vi synes urokkelige som karréerne af huse på hver sin vejside, urokkelige som nattens nødvendighed, mens vi stirrer tavse på hinanden, afventende. Du tager mig med hjem på en måde, som ikke gør det muligt at vælge. Det er ikke min skyld» (Tagensvej). Også leiligheter byttes ut iblant, det flyttes fire ganger i løpet av boken: «Et nyt sted folder sig ud i en anden ende af byen, som en æske, der åbnes og langsomt fyldes med inhold. Stole. Tøj, som er mit og har dén duft. Tilegnelsen af en udsigt fra et vindue, af lydene fra netop denne gade og synet af gadens folk. Bevidstheden om, at livet kan være det samme, selvom det flyttes» (Vesterbrogade).

Det blir en tilværelse preget av rastløshet som skildres, en stadig søken etter tilhørighet – til mennesker og steder: «Ligesom byen kryber ind i os og lægger sig til rette under huden, sådan kryper også menneskene ind i hinanden..»(Mågevej III).

Koordinater er en bok med stor variasjon, både tematisk og stilmessig. Jeg synes Laulund Trudsøs sterkeste side er hennes poetiske språk og originale bilder. Når hun beskriver «boulevarden som en vene, biler som blodceller ind i byen» (H.C. Andersens Boulevard) lyser det opp i teksten som stjerner på storbyhimmelen.. Når forfatteren går fra det direkte, nesten rå i én tekst til det finstemte og poetiske i den neste, synes jeg overgangene blir litt for brå. Men virkeligheten oppleves kanskje så kontrastfull på dette stadiet i livet, når man nettopp er flyttet hjemmefra og skal skape seg et eget liv, på et helt nytt sted, og man føler seg forlatt der man står og vipper på terskelen mellom barndom og voksenliv.

 

 

Advertisements

Legg igjen en kommentar

Fyll inn i feltene under, eller klikk på et ikon for å logge inn:

WordPress.com-logo

Du kommenterer med bruk av din WordPress.com konto. Logg ut / Endre )

Twitter picture

Du kommenterer med bruk av din Twitter konto. Logg ut / Endre )

Facebookbilde

Du kommenterer med bruk av din Facebook konto. Logg ut / Endre )

Google+ photo

Du kommenterer med bruk av din Google+ konto. Logg ut / Endre )

Kobler til %s